
At miste sit barn er den mest traumatiserende smerte et menneske kan opleve.
Ligegyldigt om barnets bortgang sker som følge af sygdom, eller den er brat og pludselig, er den efterfølgende smerte umenneskelig.
I Sydkystens Begravelsesforretning bistår vi dig omsorgsfuldt, hvis du har mistet dit barn, og vi lover dig at skabe de allersmukkeste rammer om det sidste farvel.

At miste sit barn er ubeskriveligt hårdt, og sorgen kan føles som en tung dyne. Mange har lyst til at grave sig ned, og andre føler sig som i en boble, der står stille, mens verden udenfor kører videre som om intet er hændt.
Hvis sorgen er for overvældende, er der hjælp at hente i forskellige Landsforeninger til forældre, der mistet barn. Landsforeningerne arbejder med rådgivning, sorgstøttesamtaler og sorggrupper til forældre, der har mistet barn.
I foreningerne kan du typisk komme i kontakt med professionelle behandlere samt andre forældre, der har mistet barn.
Du kan også deltage i online cafémøder, finde lektureog meget mere.

Det værste man som bedemand kan komme ud for, er at skulle begrave et barn.
De fleste af vores bedemænd er selv forældre, og det er hårdt at bevidne, når så ungt et liv stopper, og ikke mindst den store smerte de pårørende efterlades med.
Det er naturstridigt at børn dør før forældre, og vi bidrager med både støtte og omsorg til de efterladte forældre.
Vi har fulgt alt for mange unge sind på den sidste rejse, og vi gennemgår de forskellige muligheder med omtanke og situationsfornemmelse.
Vi lover at det sidste farvel bliver helt i jeres barns og jeres ånd, så dagen bliver smuk og mindreværdig – trods alt.

At miste, eller vide at man snart skal miste, sit barn ændrer fuldstændig et menneskes liv.
Hverdagen er forandret for altid, og den store sorg er et vilkår, man skal leve med resten af livet.
Det kan være svært for omgivelserne at forstå din nye virkelighed. Måske føler du, de ikke støtter nok, eller forstår hvordan du har det. Men ingen, der ikke selv har mistet barn, kan sætte sig ind i, hvad du gennemgår nu.
At miste sit barn påvirker dig psykisk og fysisk, samtidig med det også har indvirkning på dit familieliv og din relation til andre.
Har du nær familie eller tætte venner, skal du endelig lade dem hjælpe i det omfang, du har brug for. Og har du ingen, du kan støtte dig til, kan det være en mulighed at tale med en psykolog om din sorg

Har du mistet barn, er vi klar til at bistå i den svære tid.
Vi besvarer vores telefoner hele døgnet på 46 15 00 40
Du kan også kontakte os via vores kontaktformular.
Vi rådgiver og støtter i den svære tid. Vi kan både tage os af alt det praktiske, men også skabe rammerne om et smukt farvel sammen med dig.
