Begravelsesformer

Begravelsesformer

Selvom døden er en uundgåelig del af livet, er måden, hvorpå vi siger farvel til vores kære, mangfoldig og varieret. I Danmark findes der forskellige begravelsesformer, der afspejler både traditioner, kulturelle forskelle og personlige præferencer.

Uanset hvilken begravelsesform man vælger, er det vigtigt at respektere den afdødes ønsker, og de kulturelle eller religiøse traditioner, der er vigtige for familien.

Valget af begravelsesform kan være en måde at ære og mindes den afdøde på, samtidig med at det kan give trøst og støtte til de efterladte i en svær tid.

Er du i tvivl om, hvilken begravelsesform, der er den rette, så rådgiver vi dig naturligvis, og vi gennemgår alle muligheder. Vi gennemgår også, hvad de forskellige ting koster, så alt er lagt frem, når du skal træffe den endelige beslutning.

Du kan her på siden læse mere om de forskellige begravelsesformer, men du er også altid velkommen til at ringe, på 46 15 00 40, og tale med en af vores bedemænd og -kvinder.

Begravelse og bisættelse

En traditionel jordbegravelse er en af de mest almindelige former for begravelse i Danmark. Ved denne type begravelse afholdes en ceremoni, typisk fra kirken.

Umiddelbart derefter begraves afdøde i jorden på en kirkegård. Ceremonien kan indeholde religiøse ritualer og sange samt taler til minde om den afdøde.

Begravelse er historisk den mest udbredte begravelsesform. I dag vælger flere bisættelse, der typisk efterfølges af en urnenedsættelse.

Bisættelse er i dag den mest udbredte praksis i Danmark.

Bisættelse foregår oftest fra kirken, hvor organisten indleder bisættelsen ved at spille et musikstykke, mens gæsterne kan samle tankerne. Herefter synger man en salme inden præsten starter begravelsesritualet.

Efterfølgende bliver afdødes legeme brændt ved høj temperatur, hvorefter asken kan nedsættes på et urnegravsted eller i et kolumbarium. I øvrigt foregår bisættelse på samme måde som begravelse.

Skovbegravelse

En stadig mere populær begravelsesform er skovbegravelser https://skovbegravelse.dk/.

Denne type ceremoni finder sted i specielt udpegede skovkirkegårde, hvor den afdøde bliver begravet i en biologisk nedbrydelig kiste eller urne.

Dette tilbyder en mere naturlig tilgang til begravelsesprocessen, hvor naturen forbliver intakt.

Skovbegravelse er en begravelsesform, der er i kraftig vækst, og der findes skovkirkegårde over hele landet.

Og antallet af skovkirkegårde er støt stigende. Du kan her set er kort over eksisterende skovkirkegårde.

Askespredning over åbent hav

Ved askespredning over åbent hav spredes asken over havet.

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller større bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken i søer.

Der kan i nogle tilfælde afviges ift. kravet om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om at asken skal spredes over åbent hav.

Dette gælder fx hvis hvis der ikke er tvivl om, at det var afdødes sidste ønske.

Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges.

Hjemmebegravelse

I Danmark er det også tilladt at blive begravet på privat grund, hvis grunden er større end 5.000 kvm.

Man ansøger om tilladelse hos Stiftsøvrigheden (under Kirkeministeriet) i det stift, hvor den pågældende grund eller ejendom ligger.

Hjemmebegravelse kan være en intim og personlig måde at sige farvel til den afdøde på, hvor familien kan deltage i hele processen.

Og med denne type begravelse, kan man helt selv bestemme, hvor og hvordan det sidste farvel skal foregå.

Det siger de pårørende

N. Hald -

Jeg mistede for nyligt min elskede mor og kontaktede Mariette ved Sydkystens Bedemandsforretning. Jeg skriver normalt ikke reviews men i den svære tid, vi som familie nu er gået igennem har Mariette været en stjerne uden sammenligning! Hun har virkelig været en kæmpe støtte i hele denne periode og hun behandlede os alle med respekt og omsorg, hvilket gjorde det nemt for os som familie at stole på at vores og mors ønsker var i gode hænder!

Jeg kan højt anbefale kontakte Sydkystens Bedemandsforretning, da hun sørgede for at vi fik sagt det smukkeste farvel til et smukt menneske!
Tak for al din store hjælp!

L Nielsen -

Lidt underligt kun et døgn efter sin mors bisættelse, og gøre sig nogle tanker om de valg man har taget i sorgens første timer.

Og jeg må indrømme at valg af præst og bedemand jo ikke altid står øverst på listen.

Men valget Sydkystens Bedemands forretning var det helt helt rigtige valg, Mariettes helt igennem menneskelige og professionelle tilgang, kan vi ikke takke hende nok for.

Så herfra en stor tak.

J. Møller -

Mariette har mine allervarmeste anbefalinger.

Hun sørgede for, at vores ønsker omkring svigermor blev overholdt til mindste detalje, og var samtidig et empatisk og varmt menneske for os i en meget trist tid.

Det er meget livsbekræftende at have mødt en så dejlig dygtig person indenfor branchen.

Alt det bedste fremover søde Mariette bedste hilsener fra
J og svigerfamilie

P. Haubro -

En utrolig professionel og god service. Mariette forstår, at skabe overblik og sikre, at alt kører efter planen.

Selv anretning af blomsterne ved gravstedet var smukt og langt over hvad vi havde forventet.

Jeg giver dem mine bedste anbefalinger.

J.Jensen -

Vil da lige rose Mariette som vi havde kontakt med i forbindelse med min mors død - utrolig god oplevelse.

Hun gør et fantastisk arbejde, empatisk og nærværende, lige hvad vi havde for i den situation

TAK