Urner

Vi fører urner i forskelligt materiale som f.eks. plantefibre, metal, keramik, stentøj, træ.
Forgængeligheden varierer, afhængig af såvel materiale som jordforhold på den kirkegård, hvor urnen skal nedsættes.

På krematoriet forsegles urnen og der pålimes en navneetiket, således at der ikke kan opstå tvivl om hvilken aske den indeholder.
Der findes ingen generelle bestemmelser om, hvilke typer der må anvendes (undtagen for så vidt angår urner af plastik, der ikke må nedsættes i gravsteder).

Imidlertid kan den enkelte kirkegårds administration fastsætte sine egne bestemmelser, således at der f.eks. kun må benyttes let forgængelige urner.
Nogle kirkegårde forlanger dobbelt fredningstid, hvis der benyttes urner af keramik eller stentøj.

  • Sfera – søurne
  • Odstone er en 100% nedbrydelig naturstofurne.
  • Heim er en super flot serie af urner, som fås både med motiv og Swarovski sten.
  • De flotte bambus-urner er fremstillet af naturmaterialer, og er 100% nedbrydelig indenfor 10 år.
  • Beyound Life urnen har et lille blad, hvor der er indlagt blomsterfrø og et enkelt frø til et lille træ. Lad frøet spire på kirkegården, eller tag det hjem i haven som et evigt minde.
  • Natur-urnerne er lavet af naturfibre, som det tager mellem 4 og 9 år at nedbryde.
  • Der kan tilkøbes mange forskellige personlige motiver - også håndmalede. Se mere her.

Det siger de pårørende

N. Hald -

Jeg mistede for nyligt min elskede mor og kontaktede Mariette ved Sydkystens Bedemandsforretning. Jeg skriver normalt ikke reviews men i den svære tid, vi som familie nu er gået igennem har Mariette været en stjerne uden sammenligning! Hun har virkelig været en kæmpe støtte i hele denne periode og hun behandlede os alle med respekt og omsorg, hvilket gjorde det nemt for os som familie at stole på at vores og mors ønsker var i gode hænder!

Jeg kan højt anbefale kontakte Sydkystens Bedemandsforretning, da hun sørgede for at vi fik sagt det smukkeste farvel til et smukt menneske!
Tak for al din store hjælp!

L Nielsen -

Lidt underligt kun et døgn efter sin mors bisættelse, og gøre sig nogle tanker om de valg man har taget i sorgens første timer.

Og jeg må indrømme at valg af præst og bedemand jo ikke altid står øverst på listen.

Men valget Sydkystens Bedemands forretning var det helt helt rigtige valg, Mariettes helt igennem menneskelige og professionelle tilgang, kan vi ikke takke hende nok for.

Så herfra en stor tak.

J. Møller -

Mariette har mine allervarmeste anbefalinger.

Hun sørgede for, at vores ønsker omkring svigermor blev overholdt til mindste detalje, og var samtidig et empatisk og varmt menneske for os i en meget trist tid.

Det er meget livsbekræftende at have mødt en så dejlig dygtig person indenfor branchen.

Alt det bedste fremover søde Mariette bedste hilsener fra
J og svigerfamilie

P. Haubro -

En utrolig professionel og god service. Mariette forstår, at skabe overblik og sikre, at alt kører efter planen.

Selv anretning af blomsterne ved gravstedet var smukt og langt over hvad vi havde forventet.

Jeg giver dem mine bedste anbefalinger.

J.Jensen -

Vil da lige rose Mariette som vi havde kontakt med i forbindelse med min mors død - utrolig god oplevelse.

Hun gør et fantastisk arbejde, empatisk og nærværende, lige hvad vi havde for i den situation

TAK